Ordet kolik bruges til at beskrive en tilstand, hvor ellers sunde og raske spædbørn har voldsomme og vedvarende skrigeture tilsyneladende uden grund
Barnet er typisk mellem 1 - 4 uger gammel når de første symptomer melder sig. Man har beregnet at næsten hver fjerde barn får kolik. Af alle børn med kolik vil ca. halvdelen være symptomfri efter 3 måneder. Cirka 9 ud af 10 er symptomfri efter 6 måneder, imens alle først vil være symptomfri efter 1 år. Betegnelsen "3 måneders kolik" er derfor ikke passende for problemet.
Man ved ikke hvad der er årsagen til kolik. Vi arbejder udfra at koliksymptomerne er en smertereaktion på et problem i bevægeapparatet. Det er derfor vigtigt at finde frem til en eventuel forstyrrelse af bevægeapparatets funktion som et led i undersøgelsen af barnet. Hvis vi gennem undersøgelse af barnet konstaterer funktionelle problemer i rygsøjlen, vil barnet blive tilbudt kiropraktisk behandling.
Denne er i hvert enkelt tilfælde tilpasset det individuelle barn, og består af små lette tryk med fingrene på de led, hvor der er en nedsat bevægelighed. Normalt forventer man en hurtig og tydelig effekt i løbet af ganske få behandlinger. |
|

Spædbørn kan også få problemer i bevægeapparatet – måske i forbindelse med fødslen. Den kiropraktiske behandling er blid og velegnet til brug ved løsning af problemer som f.eks. kolik.
|