Piskesmæld (whiplash) betegner en traumemekanisme hvorved især nakken og hovedet pludseligt udsættes for en voldsom fysisk påvirkning, som det ofte ses i påkørsler bagfra.
Har du været udsat for en piskesmældspåvirkning vil du muligvis nikke genkendende til symptomer som nakkesmerter, hovedpine, skulder- og armsmerter, ryg- og lændesmerter, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær.
Det er vigtigt at du søger kiropraktisk eller lægelig vejledning og eventuel behandling hurtigst muligt efter et piskesmældstraume, da det er vigtigt at få den rette behandling og vejledning så tidligt som muligt. Derved opnås de bedste resultater og en hurtigere bedring.
Den kiropraktiske behandling har altid været meget benyttet til behandling af piskesmældsrelaterede lidelser. Effektiviteten skyldes blandt andet at kiropraktoren er den person der udspørger, undersøger, tager røntgenbilleder og analyserer disse, udfører behandlingen og følger op på forløbet. Behandlingen kan derved tilpasses hver enkelte patients behov med et godt resultat.
|
|

Kiropraktisk behandling af et piskesmæld beror på en grundig undersøgelse og korrekt diagnose – behandlingen kan derved være specifik og målrettet på at behandle årsagen frem for symptomerne.
I klinikken tilbyder vi en særdeles grundig undersøgelse (diagnostik), herunder røntgenundersøgelse samt et individuelt tilpasset behandlingsforløb mellem klinikkens kiropraktorer, fysioterapeut og massør af piskesmældsskader |