Tilbage til forsiden  
Symptomer Skulder- og armsmerter

Smerter og føleforstyrrelser i skulderen og/eller armen kan have mange forskellige årsager. Ofte er smerterne relateret til problemer i bevægeapparatet, men der kan være andre årsager såsom problemer med hjertet eller lungerne.

Skuldersmerter undersøges bedst udfra en detaljeret samtale og specifik klinisk undersøgelse hvorved det ofte er muligt at finde ud af hvor smerterne stammer fra. Undersøgelsen af skulderen kan foretages på mange forskellige måder men bør som minimum indeholde elementer af bevægetest og styrketest af skulderregionen med henblik på at identificere nedsat og smertefuld bevægelse, og bevægelser eller belastninger der reproducerer smerterne. Problemer i andre steder af bevægeapparatet kan også give skuldersmerter hvilket er vigtigt at være opmærksom på. Tilsvarende for armsmerter er der en lang række årsager. Typisk kan smerter der stråler ud i armen være forårsaget af nerveirritation eller decideret rodtryk (afklemning af en nerverod), men dårligt fungerende led og muskler i sig selv kan også give smerter eller føleforstyrrelser i armen. 

Fælles for både skulder- og armproblemer er at de ofte er relateret til overbelastningssituationer, det være sig gennem ensidig arbejde, pludselig megen uvant fysisk belastning eller f.eks. for hurtig opbygning af et sportsligt udfoldelsesniveau.

Problemer i skulder og arm kan være meget smertefulde og langvarige. Uden tvivl er det vigtigt at konsultere kiropraktor eller egen læge ved længerevarende symptomer, men tit kan det være en god idé ikke at vente for længe med undersøgelse da der kan være forskellige årsager til problemet.
 
Klik for at besøge